FP Gruppen – Vinduer, døre og facader

FP Gruppen er en salgs- og markedsføringssammenlægning af de to søsterselskaber Cetonia A/S og FP Alu-Glas A/S, der gennem fire årtier har specialiseret sig i at skabe de bedste løsninger til døre, vinduer og facader i aluminium, træ, plast, glas og stål.

Under selskabet Frederik Pedersen Industri A/S står vi samlet stærkt, på tværs af vores 5 produktgrupper – Alu Glas, Træ Alu, Plast, Plast Alu og Fire.


                           

 

Vores program spænder fra helt normale vinduer og døre, til automatiske skydedøre, store tag- og facadeløsninger, samt structural glazing konstruktioner.
Desuden har produktionen af kvalitetsprodukter gennem de sidste mange år, også sat spor i mere end 135 lande ved produktion og eksport af glaslåger til køkken- og køle/fryseskabe.


FP Gruppen kan levere den komplette løsning - På tværs af alle produktkategorierne!

Ejerskabsdiagram
 

Cetonia A/S

Facade, vinduer og døre – Cetonia udspringer af Børge Jacobsen A/S. BJ Vinduer og Døre i Hjorthede ved Bjerringbro – en familievirksomhed med stolte traditioner for kvalitetsprodukter siden 1962. Firmaet bestod af 2 dele, en traditionel tømrervirksomhed og en produktion af døre og vinduer.

Produktionen af vinduer og døre udskilles i et særskilt selskab og flyttes til den 7000 m2 nye fabrik på Hedemølle Industrivej 1 i Bjerringbro. Selskabet markedsføres herefter under navnet Cetonia.

Da Fabrikant Børge Jacobsen dør i 2013, ønsker arvingerne at koncentrere sig om tømrervirksomheden og FP Alu Glas, som har haft et mangeårigt samarbejde med Cetonia, køber halvdelen af virksomheden,  mens fabrikkens direktør Poul Brøker har den anden halvdel. 

2015 ønsker Poul Brøker at sælge sin ejerandel og FP Gruppen overtager hele virksomheden.

Salgsafdelingerne i de nu 2 søsterselskaber (FP Alu Glas og Cetonia) sammenlægges i 2015 og flyttes sammen med administrationen til Skive. Cetonias træ/alu produktion med dygtige fagfolk fortsætter uændret i Bjerringbro.

FP Alu-Glas A/S

Efter mange års ansættelse i branchen, først ved et smedefirma der lavede stålvinduer og derefter i et glasfirma, besluttede Ole Frederik Pedersen, at han ville starte egen virksomhed, indenfor produktion af alu-stål-plast og glas.

Den 1. september 1987 startede virksomheden Frederik Pedersen Aluminium og glasfacader ApS, med indehaver og 1 ansat, samt hustruen Anette Høgholm, der udover sin fuldtidsstilling på sygehuset, var fritidsbogholder i virksomheden. Virksomheden blev startet på privatadressen i en dobbelt garage, samtidig med at man byggede 500 m2 på Vestermarksmøllevej, som dengang var et helt nyt industrikvarter, hvor det var første virksomhed med bondegårde som naboer og græssende køer udenfor vinduerne.

Beslutningen var rigtig – produkterne kunne sælges. Indenfor de næste 2 år var virksomheden vokset til 25 medarbejdere, der var købt mere jord og blevet tilbygget endnu en produktionshal. Hustruen havde opsagt sit job på sygehuset og var blevet fuldtidsbogholder.

Det gik stadig stærkt og virksomheden begyndte at lave underleverandørarbejde, blandt andet for en køle-/frysefabrik. Dette krævede endnu mere plads og flere maskiner. Der blev tilkøbt mere byggejord og bygget større haller.

Selskabet blev til FP Alu-Glas A/S, som har udviklet sig til et landsdækkende firma med egen ingeniør-, konstruktions- og montageafdeling.

FP Plast

FP Alu Glas starter produktion af plast vinduer, døre og karnapper mm. i 1992. 

Profiludformning er dansk design, mål og og udseende svarer til træmål. Det bliver en succes og må i 1995 flytte til en ny og større hal i Viborg.

Plastproduktionen har i 2013 opnået omfang, hvor de store bearbejdningsanlæg, svejseanlæg og limlinier fylder så meget at mere plads er en nødvendighed.

Der byder sig en mulighed for at købe en 13.000 m2 amerikansk ejet fabrik med store administrationslokaler, ud til hovedvej 18 i Skive. Bygningen købes og plastproduktionen, tegnestue, salgsafdeling og administration flyttes til Skive.

Virksomheden (FP Gruppen) råder nu samlet over ca. 27.000 m2 produktionsarealer med nye produktionslinier og dygtige, erfarne medarbejdere.

FP Plast Alu

I 2018 udvikler FP Gruppen et nyt dør- og vinduessystem, som består af plastprofiler med en alu-kappe udv. på profilerne.

På den måde har man kombineret det vellidte udseende udvendigt på træ/alu vinduet, med det energieffektive og vedligeholdelsesvenlige plastprofil.
Det er et system der egner sig særdeles godt til ungdomsboliger, og andre steder hvor der kan forekomme en relativt høj luftfugtighed.

 

Del siden:

Kontakt